Hvis din a-kasse vurderer, at du er berettiget til dagpenge, er det næste naturlige spørgsmål, hvor meget du så kan få i dagpengesats. Det afhænger nemlig både af, hvor meget du har arbejdet, og hvor meget du har tjent, før du blev dagpengemodtager.

Dagpengebeløbet svarer til 90 % af din løn, omend der er en øvre grænse, der gælder for personer, der, før de begyndte at modtage dagpenge, tjente mere end et vist beløb. Den højeste sats er 766 kr. pr. dag, hvilket svarer til godt 15.000 kr. om måneden. Det vil med andre ord sige, at selvom du, før du blev arbejdsløs, tjente meget mere end den øvre grænse for dagpengesatsen, så opnår du højst det maksimale beløb i dagpenge.

Alligevel er det ikke helt så enkelt, for hvis du udfører nogen former for arbejde, både lønnet og ulønnet, i dagpengeperioden, så skal det oplyses på dit dagpengekort, og din a-kasse vil på baggrund af de informationer udregne præcis hvor meget, du skal have udbetalt. Som udgangspunkt skal man have fradrag for sit arbejde.

Du kan efter de gældende regler højst modtage dagpenge i to år.

Den anden betingelse er en dokumentation af, at du har haft arbejde i et bestemt antal timer, imens du har været medlem af en a-kasse. Hvis du har haft job og fået løn for 1.924 arbejdstimer de seneste tre år, kan du være fuldtidsforsikret, mens du som deltidsforsikret kun skal have optjent 1.258 timer de seneste tre år. Hvis du er nyuddannet, tæller uddannelsen som arbejde.

Er du selvstændig kan du også få dagpenge. Du skal have været medlem af en a-kasse i et år og skal kunne dokumentere, at du har haft såkaldt ”væsentligt arbejde” i gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge det seneste år.

For at få dagpenge skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. For at du er til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du være tilmeldt Jobcenteret, oprette et CV på www.jobnet.dk, møde til indkaldte samtaler hos din a-kasse og hos Jobcenteret, være jobsøgende og følge en jobsøgningsplan, du har lagt i samarbejde med din a-kasse.

Som oftest kan du tegne en lønforsikring gennem din fagforening. De forskellige fagforbund har nemlig lavet aftaler omkring lønforsikring. Der er dog også mange almindelige forsikringsselskaber, som tilbyder lønforsikringer. Der kan godt være stor forskel i pris, så det er klogt at forhøre sig flere steder.

Hvis du har et højtlønnet job, kan det være en god idé for dig at tegne en lønsikring. På den måde undgår du at skulle gå for meget ned i indtægt, hvis du mister dit arbejde.

Inden du tegner en lønforsikring, skal du overveje, om du kan leve op til de krav, der stilles fra forsikringsselskabets side, og om du forventer, at en eventuel arbejdsløshedsperiode kommer til at vare mere end et par måneder. Hvis du kun forventer at være kortvarigt ledig, kan det være en bedre idé at have en opsparing.

Er du på dagpenge, kan du stadig modtage barselsdagpenge, men hvis du er arbejdsløs og ikke allerede på dagpenge kan du altså ikke få barselsdagpenge, da du skal have haft en tilknytning til arbejdsmarkedet. Hvis du har brug for flere penge kan du evt. låne hurtigt og nemt igennem .

I nogle tilfælde kan du få barselsdagpenge svarende til din fulde løn, men det kommer meget an på din arbejdsgiver og de forskellige overenskomster.

Barselsdagpenge er noget man får i forbindelse med en barselsorlov. Læs mere om barselsregler.

Der findes mange forsikringsselskaber der tilbyder denne form for forsikring, og det er i dag noget der indgår i de fleste forretningsplaner, som en del af strategien.

Er uheldet ude og står du uden lønsikring kan du måske istedet låne lidt penge igennem .

Dette er en vigtig ting at huske hvis du står og er ved at blive færdig som kandidat. Meld dig ind i a kassen med det samme. Det betaler sig selv hjem mindst 100 gange hvis du ikke får et job.

Det er nogle ret skrappe krav du skal overholde før du kan få dagpenge, men med indarbejdelse af et par rutiner er det sådan set nemt nok. Du skal først og fremmest være aktivt arbejdssøgende, og registreret som sådan hos jobnet samt din a kasse. Dertil skal du en gang om ugen bekræfte via jobnet, at du stadig er aktivt jobsøgende. Du skal derudover søge mindst 2 kvalificerede stillinger om ugen.

Efter et opstartsmøde med både jobnet og din a kasse, vil du løbende hver 3 måned blive indkaldt til samtaler med dem. Her skal du bevise at du er aktivt jobsøgende, ved blandt andet at have fundet nogle relevante stillinger frem.

Efter du har været på dagpenge i 6 måneder, vil din a kasse forsøge at få dig i noget aktivering. Her kan det være en god ide at prøve det de kalder jobkanonen, hvor du i stedet for aktivering, sidder sammen med andre arbejdssøgende, og hvor dit ”job” så er at søge et job. Så slipper du for at ryge ud i aktivering, hvis du ikke vil det.

Kan du endnu ikke få dagpenge kan du måske istedet nogle nogle penge igennem vores samarbejdspartner .