• Dagpengeperioden er nedsat fra 4-2 år. Dvs du kan altså kun få dagpenge i maksimalt 2 år.
• Er du under 30 år bliver du aktivret hurtigere, end hvis du er over 30 år. Under 30 år ca 3-6 måneder, over 30 år ca 6-9 måneder.
• Du skal registrere dig som ledig 1 gang om ugen inde på jobnet.dk. Glemmer du det en gang er det ok, men glemmer du det flere gange kan du miste retten til Dagpenge.
• Du skal nu fremvise 2 nye ansøgninger til din Akasse om ugen. Dette kan du ofte gøre ved bare at uploade den via din akasses online system.




• Ferie skal meldes 14 dage før afholdelse
• Du må bruge op til 15 timer om ugen på bierhverv.
• Rådighedsvurdering efter 3 måneder.
• Du kan få 4 ugers praktik i en virksomhed. Dette er gratis forvirksomheden.
• Aktivering i en virksomhed koster virksomheden 11.000DKK/md, som Akassen også betaler, således at du får en løn på 22000DKK.
• Dagpengekortet skal udfyldes og indleveres fra 2. sidste søndag i måneden.

Højeste sats er iøvrigt 788DKK og kræver at du har haft en løn på over 22000DKK, året inden du kommer på dagpenge.

Husk at Akassen er din ven

Manden har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Derefter har forældrene 32 ugers forældreorlov hver, som de frit kan fordele mellem sig. Det er dog kun i 32 uger af den samlede forældreorlov, at der medfølger ret til dagpenge.

Når du bliver gravid, skal du give besked om det til dit jobcenter tidligt som muligt, og samtidig skal du kontakte din kommune og din a-kasse. A-kassen skal oplyse kommunen om dine dagpenge og eventuelle andre ydelser de sidste fire uger op til din barsel.

Som ledig, har du ikke pligt til at tage imod tilbud om arbejde under barselsorloven. Du har heller ikke pligt til at modtage eventuelle tilbud om aktivering under din barselsorlov.

Som ledig har du ikke helt de samme muligheder for at udnytte den fleksible barselsorlov. Hvor lønmodtagere kan forlænge barselsorloven med op til 14 uger, så kan du som ledig højst forlænge med otte uger.

Hvis du har spørgsmål til barselsorlov, skal du som regel kontakte din kommune.

Den anden betingelse er en dokumentation af, at du har haft arbejde i et bestemt antal timer, imens du har været medlem af en a-kasse. Hvis du har haft job og fået løn for 1.924 arbejdstimer de seneste tre år, kan du være fuldtidsforsikret, mens du som deltidsforsikret kun skal have optjent 1.258 timer de seneste tre år. Hvis du er nyuddannet, tæller uddannelsen som arbejde.

Er du selvstændig kan du også få dagpenge. Du skal have været medlem af en a-kasse i et år og skal kunne dokumentere, at du har haft såkaldt ”væsentligt arbejde” i gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge det seneste år.

For at få dagpenge skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. For at du er til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du være tilmeldt Jobcenteret, oprette et CV på www.jobnet.dk, møde til indkaldte samtaler hos din a-kasse og hos Jobcenteret, være jobsøgende og følge en jobsøgningsplan, du har lagt i samarbejde med din a-kasse.

Det er imidlertid ikke ligetil at få kontanthjælp. Du må ikke eje en formue over 10.000 kroner. Dette kan være sig en bil, en lejlighed eller noget helt tredje. Nogle kommuner har desuden den regel, at folk skal bruge deres pensionsopsparing først, før de kan modtage kontanthjælp.

I modsætning til kontanthjælp, så afhænger dagpengene ikke af din personlige formue eller af en ægtefælles indtægt eller formue. Dagpenge er en ret, som du optjener ved at være medlem af en a-kasse.

Hvis du kan godtgøre, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan din a-kasse afgøre, at du stadig har ret til dagpenge. Det vil sige, at din bibeskæftigelse skal udføres udenfor almindelig arbejdstid, så du til enhver tid kan tage imod tilbud om arbejde. Bibeskæftigelse som selvstændig medfører dog, at dagpengeretten begrænses.

Hvis du har et deltidsjob, hvor du arbejder mindre end 29,6 timer om ugen, kan du få supplerende dagpenge. Du skal dog sørge for at have en frigørelsesattest, så du kan forlade dit deltidsjob med dags varsel, hvis du skulle blive tilbudt et job med højere arbejdstid. Det er mere almindeligt at kunne få sådan en frigørelsesattest, hvis man er ansat i det offentlige, end hvis man er ansat i den private sektor. Inden for to år kan du få supplerende dagpenge i max. 30 uger.

Når du er i aktivering, får du ikke dagpenge, og du bruger derfor ikke af din ret til supplerende dagpenge, så længe du er i aktivering.

Her kan du søge dagpenge som dimittend, det kræver bare at du gør det indenfor de første to uger efter du er blevet færdig. Går der over to uger eller er du ikke lige blevet færdig med en uddannelse, er der et krav om at du skal have været i arbejde i 12 måneder i træk.

Du skal altså betale til din akasse i et år, før du kan få dagpenge. Det kan holde en del fra at starte op med at betale til akassen, men når der er gået et år, har du en økonomisk forsikring, som ikke rigtig kan sammenlignes med noget andet.

Første skridt for at kunne få dagpenge er at melde dig ledig i det lokale jobcenter, og melde dig ind i en a kasse. Derefter er det der afgør om du kan få dagpenge, hvorvidt du er nyuddannet eller du har haft arbejde i de sidste 12 måneder.

Hvis du ikke har optjent feriegodtgørelse, skal du selv betale for din ferie. Dvs. du vil ikke få løn i den periode hvor du holder ferie. Du kan dog stadig få feriedagpenge hvis du er medlem af en A kasse. Har du ikke fået nogle feriepenge kan du f.eks. låne penge igennem .

I tilfælde af at du ved opsigelse endnu ikke har brugt din feriegodtgørelse, har du ret til at få dem udbetalt.

Du modtager et efterlønsbevis så snart du opfylder kravene for at modtage efterløn, men du behøver ikke indløse det med det samme. Der er faktisk nogle fordele ved at vente med at gå på efterløn. Venter du f.eks. 2 år med at gå på efterløn vil den blive højere, end hvis du går på efterløn lige når du har mulighed for det.

Du kan godt arbejde eller være selvstændig mens du er på efterløn. Men du vil blive trukket for hver time du arbejder.

Efterløn er derfor anvendeligt for personer som egentlig gerne vil gå på pension, men endnu ikke har noget pensionsalderen. Bemærk at der er en del snak om hvorvidt efterlønnen skal afskaffes eller ej.

Med mindre der er tale om lang tids sygdom kan det ikke betale sig at melde sig syg mens du er på dagpenge, da du ryger ud i noget ”unødvendigt” administrativt rod. Det er ikke så hårdt at være på dagpenge, så længe du søger 2 relevante stillinger om ugen, og hver 7 dag registrerer dig som aktivt jobsøgende. Så kan du godt være ”syg” så længe.

For at få sygedagpenge, skal du være fuldstændig uarbejdsdygtig, og altså ikke tilgængelig for arbejdsmarkedet.