Dagpenge og rejse

Er du ledig, og modtager du dagpenge, så kan du ikke uden videre tage ud at rejse. En af reglerne for at kunne modtage dagpenge er, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Med dette er det underforstået, at du skal kunne reagere på et jobtilbud med dags varsel. Derfor kan du ikke uden videre rejse udenlands i mere end én dag, da du så ikke har mulighed for at tjekke din post dagligt og møde på arbejde dagen efter. Hvis du alligevel rejser og bliver indkaldt til møder, samtaler eller job, mens du er væk og derfor ikke kan møde op, risikerer du en karantæne, der nedsætter dine dagpenge.

Du har dog mulighed for at flytte din adresse i en periode, hvis du ønsker at tilbringe noget tid i eksempelvis sommerhus. Kravet er bare, at du stadig er aktivt søgende og ellers opfylder de generelle pligter som dagpengemodtager. Adresseændringen skal meldes direkte til a-kassen og Jobcenteret.

For at du lovligt kan rejse, skal du meddele det til Jobcenteret 14 dage før, du har planlagt at rejse og din a-kasse én dag før, du rejser. Der må imidlertid ikke foreligge aftalte mødedatoer eller andre pligter, der skal opfyldes, i den periode, du ønsker at rejse. Hvis dette skulle ske, må du udsætte din rejse.

Posted in Artikler, Dagpenge | Tagged , , , | Leave a comment

Dagpenge og aktivering

Når du modtager dagpenge, kan dit jobcenter sende dig i aktivering. Tidspunktet for din aktivering afhænger af din alder og den jobplan, som du udarbejder sammen med jobcentret. Er du under 25 år, kan du blive pålagt at tage en uddannelse allerede efter 13 uger, også kaldet ungeindsatsen. Hvis du er mellem 25 og 30 år, skal du være aktiveret senest tre måneder efter, du har meldt dig ledig.

Hvis du er mellem 30 og 60 år, kommer du i aktivering, senest når du har været ledig i ni måneder. Hvis du er fyldt 60 år, bliver du aktiveret efter seks måneder. Mens du er i aktivering, har du stadig pligt til at søge arbejde og tage imod eventuelt arbejde, som du henvises til af dit jobcenter.

Der er tre typer af aktivering: virksomhedspraktik, job med løntilskud samt vejledning og opkvalificering.

Du får dagpenge fra din a-kasse eller kontanthjælp fra kommunen, hvis du er i virksomhedspraktik eller under vejledning og opkvalificering. Du får løn efter gældende overenskomst, hvis du er i job med løntilskud hos en privat arbejdsgiver. Er du i job med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, har du højst krav på at få en løn, der svarer til den individuelle dagpengesats.

Posted in Dagpenge | Tagged , , , , | Leave a comment

Dagpenge og firma

Du kan godt modtage dagpenge som selvstændig, og således også selvom du har et firma. Jeg har hørt historier om folk der var nødt til at lukke firmaet og afvikle al aktivitet, med en masse problemer til følge med deres akasse.

Men dette er altså ikke tilfældet. Som selvstændig kan du modtage dagpenge i op til 72 uger. Du kan endda arbejde med dit firma i den jobkanon som man kan komme i aktivering hos. Mod at man søger efter nye kunder, det svarer jo til at søge arbejde.

Du skal dog stadig melde dig ledig i dit lokale jobcenter, og dertil huske at angive hvor mange timer du bruger på dit firma om ugen. Du skriver også under på at du står fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Dvs. din arbejdstid i firmaet mens du er på dagpenge, skal ske udenfor 9-17 i hverdagene.

Selvom du har et firma og modtager dagpenge, skal du være opmærksom på at du stadig kan risikere at komme i aktivering efter 3 eller 6 måneder. Desuden skal du som alle andre dagpengemodtagere møde op til møderne både i jobcenteret og hos din såkaldte anden aktør.

Der er således ikke så meget forskel på at modtage dagpenge med eller uden et firma. Du skal altså bare oplyse din aktivitet samt huske at du kun har 72 uger, før du bliver nødt til at lukke firmaet, for at få flere dagpenge. Hvis du skal bruge et regnskabsprogram til dit firma, kan du her læse om hvad du bør overveje. Valg af regnskabsprogram.

Posted in Artikler, Dagpenge | Tagged , , | 6 Comments