Hvis man kigger på et land som Bolivia så er arbejdstiden helt oppe på 48 timer, hvor lørdagen også er inddraget som en halv arbejdsdag.

Spørgsmålet er hvor meget en længere arbejdstid vil øge vores konkurrence evne, da folk måske så bare vil arbejde langsommere. Jeg tror nærmere man skal begynde at kigge på en effektivisering af danskernes arbejdstid.

Det er faktisk det samme hvis man er på dagpenge, så skal man være aktiv i ligeså mange timer om ugen, som hvis man havde et arbejde. Hvor man bør bruge tiden på at skrive ansøgninger, gøre sig bedre, forbedre sit CV m.m.

Det store tema i dagpengereformen er altså at dagpengeperioden halveres.

Dagpengeperioden halveres fra 4 til 2 år og den fremtidige periode bliver 2 år, indenfor en periode på 3 år, altså 104 uger inden for 3 år. Loven gælder for personer der får en ny dagpengeperiode (indplacering) fra 1. juli 2010. Hvis man bliver ledig efter 1. juli 2010, men fortsætter i en eksisterende dagpengeperiode, bliver man omfattet af overgangsreglerne. Er man ledig og modtager dagpenge 1. juli 2010, bliver man ligeledes omfattet af overgangsreglerne.

MEN, der kan ikke udbetales dagpenge i mere end 2 år, i alt 104 uger efter 1. juli 2010. Den eksisterende 6 årige referenceperiode er uændret i den nye aftale.

Man ser ofte en stigning i arbejdsløshed, når vi f.eks. som nu er i en global økonomisk krise. Bankerne i USA krakker, folk mister deres opsparinger, banker bliver mere forsigtige, der bliver lånt færre penge ud, virksomheder vækster mindre, og ansætter ikke lige så mange.

Det er altså både faldet i vækst og konkurser der er direkte medvirkende årsag til en større arbejdsløshed. Udenfor krisetid er det primært globaliseringen, der presser virksomheder til flytte deres produktion til udlandet, og derved får vi en øget arbejdsløshed i Danmark. Dagpenge systemet bliver også hårdt presset i perioder med stor arbejdsløshed.

Det er en konstant udfordring for regeringen at holde arbejdsløsheden nede, ved at skabe de bedst mulige betingelser for vækst og skabelsen af arbejdspladser på markedet.

Ofte vil det være sådan at du betaler skat af din B indkomst forud i f.eks. 10 rater til skat. Det er også muligt at betale skatten direkte og din løn, således at du betaler mere i A skat, svarende til den skat du skylder for din B indkomst.

Man kan sige at B indkomsten som sådan er alt det du tjener ud over dit daglige arbejde. Dette skal du huske at oplyse skat. Husk også at hvis du omsætter for over 50.000DKK om året, skal du lade dig momsregistrere.

Tidligere fik man frikortet tilsendt med posten, men i dag er frikortet blevet digitalt. Du kan få adgang til dit frikort via din skattemappe.

Alle de arbejdsgivere du arbejder for skal have modtaget dit frikort før du får udbetalt løn, ellers vil du blive trukket fuld skat af hele lønnen.

Hvis du ikke har optjent feriegodtgørelse, skal du selv betale for din ferie. Dvs. du vil ikke få løn i den periode hvor du holder ferie. Du kan dog stadig få feriedagpenge hvis du er medlem af en A kasse.

I tilfælde af at du ved opsigelse endnu ikke har brugt din feriegodtgørelse, har du ret til at få dem udbetalt.

Det er en ordning der giver en lidt større sikkerhed for langtidsansatte, hvorved fratrædelsesgodtgørelsen kan virke som et incitament for arbejdsgiveren til at beholde medarbejdere. Man kunne kalde det funktionærernes gyldne håndtryk, for mange års godt og stabilt arbejde.

Man skal betale skat af alt der overstiger 8000kr af fratrædelsesgodtgørelsen, og man kan har ret til den også selvom man er blevet fyret. Her kan man lave en kontraopsigelse, hvorved man som sådan alligevel selv har sagt op.

Hvis man er i pensionsalderen, har man ikke længere ret til en fratrædelsesgodtgørelse. Dog har man både på efterløn og invalidepension, stadig ret til en fratrædelsesgodtgørelse, såfremt man har været på samme arbejdsplads i lang nok tid.

Du modtager et efterlønsbevis så snart du opfylder kravene for at modtage efterløn, men du behøver ikke indløse det med det samme. Der er faktisk nogle fordele ved at vente med at gå på efterløn. Venter du f.eks. 2 år med at gå på efterløn vil den blive højere, end hvis du går på efterløn lige når du har mulighed for det.

Du kan godt arbejde eller være selvstændig mens du er på efterløn. Men du vil blive trukket for hver time du arbejder.

Efterløn er derfor anvendeligt for personer som egentlig gerne vil gå på pension, men endnu ikke har noget pensionsalderen. Bemærk at der er en del snak om hvorvidt efterlønnen skal afskaffes eller ej.

Er du på dagpenge, kan du stadig modtage barselsdagpenge, men hvis du er arbejdsløs og ikke allerede på dagpenge kan du altså ikke få barselsdagpenge, da du skal have haft en tilknytning til arbejdsmarkedet.

I nogle tilfælde kan du få barselsdagpenge svarende til din fulde løn, men det kommer meget an på din arbejdsgiver og de forskellige overenskomster.

Barselsdagpenge er noget man får i forbindelse med en barselsorlov.

Du kan få bistandshjælp ved at gå ned i dit nærmeste jobcenter og melde dig ledig, herefter skal du så være fuldt til rådighed overfor arbejdsmarkedet. Du skal være opmærksom på at du kan få tilbudt et job med det samme istedet for at modtage bistandshjælp. Jobcenteret kan også sende dig i aktivering. Men først skal din kommune tage stilling til om du er berettet til bistandshjælp.

Hvis der ikke er nogle jobs til dig, vil du få udleveret en ansøgningsblanket som du så skal udfylde og aflevere i din kommune. De finder så ud af hvor meget du kan få i bistandshjælp.

Den højeste rate for bistandshjælp er på 12.629kr. Det afhænger imidlertid meget af dine forhold, om du har børn m.m.

Bistandshjælp er det samme som det man i dag kalder kontanthjælp.