Andre muligheder er at leje en såkaldt flyverplads i et kontorfælleskab, som er billigere end en fuld kontorplads, men stadig giver adgang til kontorets faciliteter. Det kan også være muligt at låne lokaler helt gratis på universiteterne rundt omkring. F.eks. har Handelshøjskolen i København mange mødelokaler man kan låne gratis. De skal bare bookes i forvejen.

Det giver aldrig et særligt godt indtryk at invitere sin kunde hjem til sin egen bolig, fordi man har kontor hjemme. Men et kontor hotel behøver ikke være så dyrt, og kan oftest lejes til omkring 2000kr om måneden. Der findes f.eks. mange muligheder for at leje et mødelokale i København.

En anden mulighed er et virtuelt kontor i København, hvor du får adressen og adgang til mødelokaler, dog uden at have reelt kontor på stedet. Således kan du arbejde hjemmefra, og holde dine møder der hvor du reelt har firmaets adresse. Der er mange kontorfælleskaber der tilbyder virtuelle kontorer.

Er du arbejdsløs, så kvalificerer du dig til arbejdsløshedsdagpenge, såfremt du har arbejdet mindst 74 timer hos din seneste arbejdsgiver indenfor de seneste 8 uger. Derudover skal du have været medlem af en a-kasse i mindst et år, have arbejdet mindst 52 uger over de sidste tre år. Og så skal du registrere sig som arbejdsløs hos dit lokale jobcenter. Der gælder lidt andre betingelser for nyuddannede, der står uden job.

Som modtager af arbejdsløshedsdagpenge kan du få udbetalt dagpenge i op til to år.

Sygemeldte kan modtage sygedagpenge. For at modtage denne form for dagpenge skal du naturligvis være syg, men derudover skal du også være bosat i Danmark, betale skat i landet og opfylde et nærmere fastsat krav om beskæftigelse.

For at få sygedagpenge, skal du hurtigst muligt melde sig syg på din arbejdsplads, der udbetaler sygedagpengene de første 21 dage, fra den første dag, du ikke kan arbejde. Sygemeldingen skal ske senest to timer efter, at du skulle være mødt ind. Hvis du ikke overholder dette, har du ikke ret til dagpenge, før du bliver sygemeldt. Efter de 21 dage kan du have ret til dagpenge fra kommunen.

Du kan højst få udbetalt sygedagpenge i et år.

Hvis din a-kasse vurderer, at du er berettiget til dagpenge, er det næste naturlige spørgsmål, hvor meget du så kan få i dagpengesats. Det afhænger nemlig både af, hvor meget du har arbejdet, og hvor meget du har tjent, før du blev dagpengemodtager.

Dagpengebeløbet svarer til 90 % af din løn, omend der er en øvre grænse, der gælder for personer, der, før de begyndte at modtage dagpenge, tjente mere end et vist beløb. Den højeste sats er 766 kr. pr. dag, hvilket svarer til godt 15.000 kr. om måneden. Det vil med andre ord sige, at selvom du, før du blev arbejdsløs, tjente meget mere end den øvre grænse for dagpengesatsen, så opnår du højst det maksimale beløb i dagpenge.

Alligevel er det ikke helt så enkelt, for hvis du udfører nogen former for arbejde, både lønnet og ulønnet, i dagpengeperioden, så skal det oplyses på dit dagpengekort, og din a-kasse vil på baggrund af de informationer udregne præcis hvor meget, du skal have udbetalt. Som udgangspunkt skal man have fradrag for sit arbejde.

Du kan efter de gældende regler højst modtage dagpenge i to år.

Den anden betingelse er en dokumentation af, at du har haft arbejde i et bestemt antal timer, imens du har været medlem af en a-kasse. Hvis du har haft job og fået løn for 1.924 arbejdstimer de seneste tre år, kan du være fuldtidsforsikret, mens du som deltidsforsikret kun skal have optjent 1.258 timer de seneste tre år. Hvis du er nyuddannet, tæller uddannelsen som arbejde.

Er du selvstændig kan du også få dagpenge. Du skal have været medlem af en a-kasse i et år og skal kunne dokumentere, at du har haft såkaldt ”væsentligt arbejde” i gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge det seneste år.

For at få dagpenge skal du være til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. For at du er til rådighed for arbejdsmarkedet, skal du være tilmeldt Jobcenteret, oprette et CV på www.jobnet.dk, møde til indkaldte samtaler hos din a-kasse og hos Jobcenteret, være jobsøgende og følge en jobsøgningsplan, du har lagt i samarbejde med din a-kasse.

Hvis du indgår i et nyt ansættelsesforhold, hvor du f.eks. skal arbejde hjemmefra eller som freelancer, er det vigtigt at få aftalt, om du er omfattet af ferieloven. Det skal stå i din ansættelseskontrakt.

Ferien optjenes i kalenderåret, men ferieåret strækker sig fra maj til april. Du optjener 2,08 feriedage for hver måneds ansættelse i et kalenderår. Du har optjent ret til 25 dage med feriedagpenge, hvis du har modtaget ydelser svarende til maksimale dagpenge i hele kalenderåret. Ellers beregnes antallet af dage ud fra det samlede beløb, som du har modtaget fra din a-kasse i kalenderåret. Du har ret til tre ugers sammenhængende ferie i perioden fra maj til september. Resten af ferien kan placeres enten som sammenhængende ferie eller som enkeltdage i løbet af året.

Som udgangspunkt har man kun ret til løn under ferie, feriegodtgørelse og ferietillæg, hvis man rent faktisk holder ferie.

Læs om feriepenge.

Det er imidlertid ikke ligetil at få kontanthjælp. Du må ikke eje en formue over 10.000 kroner. Dette kan være sig en bil, en lejlighed eller noget helt tredje. Nogle kommuner har desuden den regel, at folk skal bruge deres pensionsopsparing først, før de kan modtage kontanthjælp.

I modsætning til kontanthjælp, så afhænger dagpengene ikke af din personlige formue eller af en ægtefælles indtægt eller formue. Dagpenge er en ret, som du optjener ved at være medlem af en a-kasse.

Det er væsentligt, at du holder styr på dine lønsedler. Beregning af dagpenge sker nemlig på baggrund af de seneste 12 måneders indkomst, og så er det vigtigt, at du gemmer dine lønsedler i mindst et år.

For at kunne få dagpenge skal du kunne bevise, at du indenfor de seneste tre år har arbejdet mindst 1.924 timer. Det kan du have svært ved at bevise, hvis du ikke har gemt dine lønsedler.

Det er en god idé at gå din lønseddel igennem, hver gang du modtager den, uanset om du er i arbejde, på dagpenge, på kontanthjælp eller andet. Du skal undersøge, om alle oplysninger er korrekte. Gør indsigelse med det samme, hvis der er noget, der ikke stemmer, eller hvis du har spørgsmål til lønsedlens oplysninger.

Som oftest kan du tegne en lønforsikring gennem din fagforening. De forskellige fagforbund har nemlig lavet aftaler omkring lønforsikring. Der er dog også mange almindelige forsikringsselskaber, som tilbyder lønforsikringer. Der kan godt være stor forskel i pris, så det er klogt at forhøre sig flere steder.

Hvis du har et højtlønnet job, kan det være en god idé for dig at tegne en lønsikring. På den måde undgår du at skulle gå for meget ned i indtægt, hvis du mister dit arbejde.

Inden du tegner en lønforsikring, skal du overveje, om du kan leve op til de krav, der stilles fra forsikringsselskabets side, og om du forventer, at en eventuel arbejdsløshedsperiode kommer til at vare mere end et par måneder. Hvis du kun forventer at være kortvarigt ledig, kan det være en bedre idé at have en opsparing.

Hvis du har optjent ferie med løn, så har du ret til ferietillæg også, som er én procent af den samlede løn i optjeningsåret. Dette skal din arbejdsgiver betale. Hvis du har optjent feriegodtgørelse, har du ret til at få udbetalt feriepenge for de feriedage, du holder. Det vil sige, at hvis du holder 15 feriedage, så har du ret til at få udbetalt feriepenge for 15 feriedage.

For at du kan modtage dine feriepenge, skal du underskrive et feriekort.

Er du ikke i arbejde, har du også ret til feriepenge. Disse benævnes i stedet feriedagpenge. Feriedagpenge optjenes i det forgange år i den tid, du har været medlem af en akasse. Her har du ret til op mod 25 dages ferie. Har du optjent ferie hos både din arbejdsgiver, men også hos din akasse, så skal ferien optjent hos din arbejdsgiver afholdes først. Du kan dog aldrig få mere end 25 dages ferie.

Dine feriepenge er opgjort på FerieKonto.

Når du bliver gravid, skal du give dit jobcenter besked så snart som muligt samt kontakte din kommune og din a-kasse. Du har ret til barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor der er fire uger til det forventede fødselstidspunkt. A-kassen skal oplyse kommunen om, hvad du har fået i dagpenge eller andre ydelser de sidste fire uger, inden du går på barsel.

Du har ikke pligt til at tage imod tilbud om arbejde under din barselsorlov. Du har heller ikke pligt til at skulle i aktivering under din barselsorlov.

Hvis du bliver gravid, mens du er ledig, men ikke modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontant- eller starthjælp, har du som udgangspunkt ikke krav på barselsdagpenge. Det er derfor en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse.

Som ledig har du ikke helt de samme muligheder for at udnytte den fleksible barselsorlov. Hvor lønmodtagere kan forlænge barselsorloven med op til 14 uger, så kan du som ledig højst forlænge med otte uger.